Kronik

Der findes ingen lykkelig ryger.
Som ryger er du ikke fri til at vælge mellem at ryge og ikke ryge. Det er ufriheden og bevidstheden om gang på gang at gøre noget, du egentlig ikke vil, der gør dig til en ulykkelig ryger.

Enhver ryger oplever før eller siden at blive afhængig af rygningen. Enkelte finder den fornemmelse så uacceptabel, at de afsætter bestemte perioder hver dag, hvor der ikke må ryges. Kun for at overbevise sig selv om, at de ikke er forfaldne. De siger med fuld overbevisning: "Jeg ryger kun, når jeg virkelig vil." Det kan sammenlignes med at slå på sin storetå med en hammer et par gange om dagen - og så sige: "Jeg gør det kun, når jeg virkelig vil."

Virkningen.

Rygning bruges som middel i diametralt modsatte situationer. Efter sigende hjælper rygning mod kedsomhed, men også mod stress. Det hjælper dig til bedre at kunne koncentrere dig, men også til bedre at kunne slappe af. At ryge må virkelig være et fantastisk middel, for det giver dig mere selvtillid, det hjælper på depression, det giver dig velvære efter måltidet, det hjælper dig med bedre at kunne vågne om morgenen, men også til bedre at falde i søvn om aftenen.

Hvis det drejede sig om en pille, ville du ikke hoppe på den, for én og samme pille kan aldrig løse totalt forskellige kvaler. Det er lige sådan med cigaretter. Rygning har ikke sin egen specielle virkning, men er afhængig af brugerens tro.

Alle stimulanser har en synlig effekt på brugeren. Ved det opkvikkende middel koffein er virkningen entydig og synlig. Du drikker fx kaffe om morgenen for at blive vågen, men ikke om aftenen for at blive dejlig søvnig. Ved nikotin er det anderledes, for nikotin har ikke sin egen specielle virkning. Derfor kan du bruge nikotin i forskellige situationer og kombinere rygning med alle andre stimulanser som fx mad, alkohol og sex.

Afhængigheden.

Rygning gør intet, det har ikke sin egen virkning. Men du føler måske, at rygning hjælper dig i forskellige situationer. Forklaring på uoverensstemmelsen mellem din forstand og dine følelser er den kendsgerning, at du er slave af din rygning. Det får dig til at tro på nikotinens virkning. Det giver dig følelsen af, at rygning hjælper dig i forskellige situationer og får dig til at synes, det er dejligt at ryge.

Længslen.

Nikotin er ikke kun giftigt, det er også vanedannende. Det betyder, at kroppen protesterer imod, at nikotinen forsvinder ud af kroppen. Du føler det som en slags tomrum. Det ligner nok mest en svag lyst til mad. Denne kropslige afvænningstilstand er så lille, at de fleste rygere ikke engang opdager, at de føler den flere gange om dagen.
Hver gang du ikke har røget i mere end en halv time, begynder den kropslige afvænningstilstand. Det er psyken, som ud fra dette næsten umærkelige kropslige symptom skaber så stærk en følelse. Men følelsen af, at du trænger til en cigaret er udelukkende psykisk. Den kan pludselig opstå ved en bestemt situation eller hændelse, selvom du få sekunder før overhovedet ikke følte noget behov for en cigaret. Det er det, den psykiske afhængighed gør.

Nikotinen.

Nikotin forårsager abstinenssymptomer. Det sker allerede et kvarter til en halv time efter, du har røget en cigaret. Rygeren fortolker det som et tab, et behov som kun kan blive opfyldt med den næste cigaret. Imens du ryger den næste cigaret, gør cigaretten en ende på symptomet.

Kun under og kort efter rygningen, føler du ingen savn efter en cigaret. Faktisk er det, det eneste tidspunkt, hvor du føler dig som en ikke-ryger - uden afvænningsproblemer eller angst for afvænning. Når du gang på gang tænder en cigaret, er det længslen efter den følelse, du havde som ikke-ryger - fri for tvangstanker og længsel efter en cigaret.

Befrielsen.

Længslen efter en cigaret er længslen efter at blive befriet for den snigende afvænningsgene, at blive befriet for afhængigheden, at blive befriet for igen og igen at skulle tænke på rygning. I virkeligheden giver hver cigaret dig et øjebliks illusionen om frihed, en illusion om at være ikke-ryger. Det er en illusion, at du ryger af egen fri vilje, og fordi det er dejligt - i stedet for følelsen af at handle under tvang og imod din egentlige vilje.

At stoppe er ganske simpelt. Det er kun angsten for at stoppe, der gør beslutningen så svær. Og hvad er du egentlig bange for? Er du bange for, at forsøget vil mislykkes, og du blot vil føle dig endnu mere som en svækling, og som fange af rygningen? Er du bange for, at det rent faktisk vil lykkes at stoppe, og du resten af livet vil savne rygningen? Begge ængstelser - at ryge-stop ikke vil lykkes, og at det vil lykkes, hører til det at være afhængig.

Beslutningen.

Det er af største betydning, at du ser forskellen på et forsøg og en beslutning. Når du gør at forsøg på et rygestop, siger du til dig selv: "Jeg prøver at stoppe med at ryge, men hvis det bliver for svært, så begynder jeg igen." Ved et forsøg ængstes du allerede. Angsten hører til det at være afhængig.
Hold op med at prøve! At prøve er et af afhængighedens mest luskede tricks. Hold op med at prøve! Træf et valg! Tag en beslutning!

Hold op med at ryge!

Du vil måske opleve nogle få svære øjeblikke, efter du er holdt op med at ryge. Det eneste, du behøver at gøre i det tilfælde, er at forstå, at det svære øjeblik kun er en påmindelse fra din tidligere afhængighed.
Skub ikke tanken om en cigaret væk!
Sig aldrig: "Jeg må ikke ryge."
Sig i stedet: "Jeg må godt - men er det dét, jeg vil? "

--------------------------------------------------------
Jørgis Kobold er oversætter og har oversat bogen:
"RØG fri - Den lette vej til rygestop" af Jan Geurtz.